Tekniksnobberi

"Det er ikke en telefon, det er en iPhone", overhørte jeg en unge kvinde sige.
..........................................................
Selvfølgelig er det da en TELEFON, tænkte jeg! Jeg ved godt den ikke hænger på væggen og har en lang snoet ledning på, men vi kan vel blive enige om, at den kan ringe?
Og jeg ved godt, at den kan MERE end at ringe. Jeg har nemlig også sådan en smart lille kan ringe/ sms'e/ gå på nettet/ finde vej/ maile/ spille musik/ tryk-på-skærmen minicomputer, men jeg kalder den ikke ved navn.
Nej nej, der var ikke nogen, der havde kaldt hendes fine iPhone for en Nokia 8210. Den unge dame mente åbenbart helt alvorligt, at hendes lomme-side kick skulle tituleres ved produktnavn.

Det handler ikke om hvor god eller dårlig iPhone er i forhold til andre telefoner. Hver sin smag. Hver sin religion. Jeg begriber bare ikke hvorfor nogle i så alvorlig grad snobber med deres tekniske gadgets. Brug blot en evighed på at fortælle mig, hvorfor Mac er bedre end PC og iPhone bedre end Android - måske jeg en dag bliver overbevist og konverterer. Man har jo et standpunkt til man tager et nyt.

Jeg bøjer mig og accepterer, at 'iPad' er dét ord man bruger, for at omtale en sådan. Nogle vil mene, det er en 'tablet', men jeg himler ikke øjne, når nogen siger: "Jeg så en film på iPad'en".

Jeg ejer ét Apple-produkt - en iPod - som jeg i første omgang blev prakket på af min storebror, da han for en 7-8 år siden skiftede én velfungerende iPod ud med en nyere model. Jeg stod egentlig ikke og manglede en sådan tingest, men jeg blev hurtigt vild med den. Den pågældende iPod måtte dog lade livet, da jeg en dag satte mig på den!
Det var en sorgens dag.

2 iPods senere, har jeg nu en generation 3, som jeg ikke bare sådan lige påtænker at skifte ud. Den kan oveni købet afspille radio. Ipod'en og jeg er meget tætte. Og jeg kalder den 'iPod'. Igen fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal kalde den. Men jeg accepterer, at nogle vil kalde det en 'MP3-afspiller'. Jeg accepterer også, at nogle vil kalde en iPad for en 'tablet'. For min skyld igen alarm.

For lad os nu ikke blive så snobbede omkring vores elektroniske dit-og-dat, at vi ikke kan acceptere, at det er andet og mere, end det, det hedder. I så fald forvirrer vi først og fremmest den ældre generation, ved at ytre sætninger som: "Du ringer bare på min iPhone, farmor".

Måske jeg skulle konvertere, for måske da vil jeg forstå, hvorfor det var den unge pige magtpåliggende, at kalde det 'iPhone' og ikke 'telefon'. Man kan vel ikke tillade sig at dømme, før man har gået en mil i en andens sko. Eller hvad?
Måske den unge dame, mente det i spøg? I så fald blev jeg fornærmet for ingen verdens nytte....